Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv har fundet et par gamle sange, der handler om to af gaderne i Sønderborg by.
Min Tantes Hus i Havbogade
Mel.: Hør min sang, du klare aftenstjerne
I et dejligt Hus i Havbogade,
Det er nummer otteoghalvtreds,
Der vi Børn besøgte da så glade,
Onkel Jens og Tante Dora hist.
Her iblandt en munter Pigeskare,
Lærte vi at sy de første sting,
Så omsider vi da kunne klare,
Selv de allernydeligste Ting.
Der var Skjorte, og der var Chemise,
Pudevår så smukt med Broderi,
Vi med svedig Hånd det kunne grise,
Når vi sled med største Energi.
Tante havde og en Papegøje,
Onkel hented’ den i Kinas Land,
Og den fulgte med i alt helt nøje,
Som jo kun en Papegøje kan.
Og den sang, det lyder helt utroligt,
Hab’n sie nicht den kleinen Sohn geseh’n,
og den skreg og hoppede urolig
rundt i Buret på de tynde ben.
Men nu har vi Minder kun tilbage
Fra den tid der alt for hurtigt svandt
Minder om de varme Sommerdage
Der for os i Havbogade randt
Sundquistgade
Mel.: Den danske Sang er en ung blond Pige
- vers synges af Andelshaverne
I Sundquistgade, i Rækkehuse,
Hvor vi skal have vort nye Hjem,
Der Solen skinner, og Vinden suse
Og bringer Sundhed paa Kinderne frem.
Vor egen Herre, det bli’r vi alle,
Kan gaa og komme som selv vi vil,
Det Hus, vi faar, vi vort Hjem kan kalde,
Og derfor er vi jo lutter Smil.
- vers synges af Arbejderne
Mens Sneen daled’ ved Nytaarstide,
Da tog vi fat med at grave ud.
Ja, godt med Arbejde kan vi lide,
Det er for os det store Bud.
Mens Tiden gaar, op af Grunden rejse
Sig en, saa to, nu den tredie Blok.
Og paa dem alle nu Taget knejse,
Men endnu har vi da Arbejde nok.
- vers synges af alle, der kan
I Dag skal lyde en Tak til Staden,
For hvad den gjorde for denne Sag.
Nu helt forandret er Sundquistgaden,
Der rykker ind snart det brede Lag.
Men i Erindring vi dog skal kalde
— nej tøv, i Glasset vi skal ha’ Fyld —
Og raab saa Hurra, saa det kan gjalde:
Det hele er vores Rigsdags Skyld!
