Januar starter alt andet end kedeligt i Koncertsalen Alsion. Grunden er et komplet udsolgt show i november, så den syngende satiregruppe MAGT, tager en tur mere 8. januar.
Det skriver arrangørerne.
Megalomane tech-milliardærer, korrupte politikere og velmenende mellemledere har i en uhellig alliance taget magten fra os. Tilbage står vi med en klode i brand, galoperende skærmafhængighed og et bureaukrati, der vokser hurtigere end ministerpensionerne. Men nok er nok!
I MAGT har vi sat os for at generobre det tabte. Vi vil afsløre kejserens manglende klæder og kortslutte de negative nyhedsstrømme. For så længe vi har blæk i pennen og strenge på guitaren, så vil vi insistere på at grine undergangsstemningen lige op i dens latterlige fjæs. Og vi håber, I vil grine med!
Køb din billet på Alsions hjemmeside.


