Strikkefestivalen er i sigte

Strikkefestivalen er i sigte
Strikkefestivalen er synlig på Perlegade. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den 14. og 15. juni forvandles Kasernen og MultiKulturhuset i Sønderborg til et mekka for strikkere, hæklere, vævere og andre med hang til garn og håndarbejde. Der fristes med et væld af stande, en række workshops og et par foredrag, og forventningen er, at godt 1000 gæster vil være med ligesom de foregående år.

Festivalen tyvstarter fredag eftermiddag og aften med workshops og foredrag i MultiKulturhuset, mens standområdet med 35 udstillere på Kasernen er åbent lørdag og søndag, skriver Garn uden Grænser.

Enkelte workshops er allerede udsolgt, men der er stadig ledige pladser på andre workshops – se hvilke her på garnudengraenser

Mange deltager i en eller flere workshops, mens endnu flere alene besøger standene for at købe garn, opskrifter eller andet tilbehør – eller for at suge til sig af inspiration.

Hvis man undervejs vil holde en pause fra garnet, kan man gå en tur til en af strikkespottene, hvor man kan hvile øjnene og i stedet motionere strikketøjet – eller blot opleve Sønderborg by summer og evt. frekventere en af de mange restauranter i nærheden.

Det er tredje gang, foreningen Garn uden Grænser afvikler Sønderborg Strikkefestival – med bestyrelsen som primær drivkraft, men godt støttet af nogle frivillige.

Forud har bl.a. de frivillige været med til at pynte byen i strik, så ikke bare festivalgæster, men alle andre også kan komme i strikkehumør.

Fakta

Armbånd, der giver adgang til at købe workshopbilletter og til standområdet på Kasernen kan købes via hjemmesiden eller ved indgangen i Multikulturhuset. Pris: 75 kr.

Medlemmer af Garn uden Grænser kan få gratis armbånd på garnudengraenser.dk

Festivalcafé – den er på Kasernen.

Strikkespots hos Røde Kors i Frivillighedens Hus, på Ankerpladsen ved havnen, i MultiKulturhuset, hvor der lørdag også er mulighed for at høre bibliotekarerne læse, mens man strikker, samt udenfor og inde på Kasernen.

Udstillinger i tilknytning til strikkefestivalen forefindes på Kasernen og de er arrangeret af Lokalhistorisk Arkiv med fokus på Kamgarnsspinderiet, af Væverne, Spinderne og Maskinstrikkerne.

Garn uden Grænser formår at holde priserne på armbånd og workshops langt under gennemsnittet takket være sponsorer: Tak til Fabrikant Mads Clausens Fond, LINAK, Norlys Vækstpulje, Nordea Fonden og Sønderborg Kommune samt en række velvillige samarbejdspartnere.

Læs også...  SONFOR sætter flow-målere på alle overløb
Politisk annonce – Enhedslisten
POLITISK REKLAME
Sponseret af Enhedslisten
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?