Læserindlæg: Cykelstien på Grundtvigs Allé bør forlænges

Læserindlæg: Cykelstien på Grundtvigs Allé bør forlænges
Foto: Bjørn Allerelli Andersen. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen, Socialdemokratiet, skriver:

Byrådet har de seneste år haft stor fokus på at sætte sikkerheden for cyklister højt med nye cykelstier primært udenfor Sønderborg by, og jeg synes, at vi også er godt forsynet her – på nær på én strækning, hvor sikkerheden for de bløde trafikanter er virkelig udfordret.

Det drejer sig om den lille kilometer vej på den nordligste del af Grundtvigs Allé – mellem krydset McDonalds/Nørrekobbel og hen til krydset til Ellegaardvej – hvor der kun er et meget smalt stykke på cirka en halv meter i begge retninger mellem kørebanen og rabatten til gående og cykler. Strækningen er virkelig trafikeret, fordi det er en af til- og frakørselsvejene ind til Center Øst og den østlige del af byen. Som cyklist, og ikke mindst som gående, er man meget udsat på den strækning. Sikkerheden kunne forbedres væsentligt med etablering af den forholdsvis korte cykel- og gangsti mellem de to vejkryds, hvor kommunen i øvrigt ejer jorden.

På Ellegaardvej er der mange arbejdspladser og hotelgæster og mange skal gå eller cykle omveje i begge retninger, når de skal på arbejde eller en tur i Mc Donalds,på den del af Grundtvigs Allé,

Jeg håber – og vil foreslå – at vi finder midler til forlængelsen i det nye budget 2026 for Sønderborg Kommune, som vi netop er gået i gang med at forhandle i Byrådet.

Læs også...  Det trækker ud med at få liv i trafiklyset i kryds på Alsgade

GÅET GLIP AF .. ?