Søndag klokken 20:40 blev der ringet efter politiet fra Netto på Østergade i Sønderborg.
“Personalet havde stoppet en mand, som havde stjålet to flasker spiritus og han kom i slagsmål med en kvinde, der var fulgtes med ham ind i butikken”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet.
“Inden vi kom frem, så var han løbet fra stedet – og vi sigtede kvinden efter ordensbekendtgørelsen, fordi videoovervågningen viste, at de begge var lige gode om slagsmålet”.
Politiet fik ikke fat i manden.
“Men vi har en god idé om, hvem han er”, siger Chris Thorning Vesterdal.

