Mindeord: En stor mand i den lokale sportsverden er gået bort

Mindeord:  En stor mand i den lokale sportsverden er gået bort
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Tage Petersen, Skærtoft 10, Augustenborg, skriver:

Mindeord over Flemming Smidemand, Vester Sottrup

Med Flemming Smidemands død er et stort familiemenneske gået bort, og vi er mange der har mistet en god ven, men derudover var Flemming et kendt og vellidt ansigt i den lokale sportsverden efter mange år som træner og dommer i både fodbold og håndbold.

Han var også i mange år halinspektør i SFS-hallen, og en dygtig kortspiller der vandt flere mesterskaber i skat.

Flemmings sportskarriere startede i barndomsklubben Notmark S.U, hvor han både spillede fodbold og håndbold, men det viste sig hurtigt at han havde store evner som træner, hvor hans sans for mandskabspleje og taktiske evner kom til sin ret.

Der var altid godt humør omkring Flemming, og han var garant for et godt socialt sammenhold i de klubber, han trænede.

Han havde nok sin bedste periode som træner i Frem Egernsund, hvor han både havde sportslig succes og var et stort samlingspunkt uden for banen.

Efter hans eget ønske bliver der også mulighed for at donere penge til Boldklubben i Egernsund og Sønderborg Skatklub i stedet for blomster til bisættelsen.

Flemming elskede sport og fodbold i særdeleshed, og han havde sine favorithold, som han holdt med i tykt og tyndt – og især Liverpool stod hans hjerte nært.

Flemming er nu taget på den sidste rejse, og tankerne går til Stinne og den nærmeste familie, men You will never walk alone.

 

Læs også...  Festligt Royal Run med meget unge og også ældre deltagere

GÅET GLIP AF .. ?