Tirsdag skal kunsten ikke blot skal ses – men også opleves

Tirsdag skal  kunsten ikke blot skal ses – men også opleves
Bärbel Kock viser rundt i stearinlysenes skær. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Når mørket falder på, og kunstværkerne kun oplyses af levende lys, får kunsten en helt anden karakter. Det kan publikum opleve, når Bärbel Kock gentager succesen fra sidste år og inviterer til en særlig aften i forbindelse med udstillingen ARS IN SPIRITU.

Og det gør hun på tirsdag klokken 20:30, skriver KunstPunkt.

Udstillingen kan opleves på KunstPunkt fra 2. til 10. september og under candlelight-rundvisningen vil Bärbel Kock fortælle om værkerne, sin arbejdsproces og de tanker og historier, der ligger bag.

Det dæmpede lys skaber en næsten magisk og mystisk stemning, hvor farver, detaljer, kompositioner og motiver træder frem på nye måder.

”Tusmørket skaber en let mystisk stemning, og den direkte belysning af malerierne får automatisk beskueren til at fokusere på detaljer, indhold, komposition og farver. Selv de gamle mestre malede undertiden deres værker i levende lys for at skabe en særlig atmosfære”, fortæller Bärbel Kock.

”Jeg glæder mig til at byde alle velkommen til en helt særlig kunst aften”.

Candlelight-rundvisning med Bärbel Kock. Pressefoto

Læs også...  Ændringer i trafikken i Sønderborg by i forbindelse med Ringriderfesten

GÅET GLIP AF .. ?