Knæk Cancer: Samtaleterapi under hammeren

Knæk Cancer: Samtaleterapi under hammeren
Lena Krag Schmidt og Merete Zoega. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Onsdag morgen kom psykoterapeut Merete Zoega ind i salon Park by Mens Cut og med sig havde hun hele fem gavekort på samtaleterapi, som hun donerer til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion.

“I februar mistede jeg min mor efter en meget lang kamp mod kræften. Den varede to år og det har været en sorgfuld tid og en hård proces, hvor jeg har skullet finde ud af, hvordan jeg er i livet uden min mor”, fortæller Merete Zoega.

“Samtidig har jeg selv været igennem et længere terapiforløb, som faktisk begyndte inden min mor gik bort. Det har hjulpet mig med at stå i alt det svære – både undervejs og efterfølgende. Terapien gav mig et sted, hvor der har været plads til sorgen, savnet, alle følelser og til langsomt at finde en vej videre”.

Merete Zoega fortæller, at for hende handler det ikke alene om at støtte kampen mod kræft.

“Det handler også om at støtte de mennesker, der bliver ramt – dem, der er syge, deres familier og alle dem, der bagefter skal finde en vej videre og kan mit bidrag være med til at gøre en forskel for andre, siger giver jeg det med stor glæde og med min mor i tankerne”.

“For håb. For livet, For alle dem, vi har mistet – og alle dem, vi stadig kan hjælpe”.

Merete Zoega har sin klinik på Perlegade i Sønderborg, hvor hun er klar til at hjælpe mennesker, som står  med svære udfordringer og måske har mønstre, der er svære at bryde.

“Og så er et mentalt serviceeftersyn jo også forebyggende”.

Lena Krag Schmidt tog imod fem gavekort fra Mereta Zoega på hver 750 kroner.

“Og alle andre, der vil støtte vores Knæk Cancer er også velkommen til at komme ind i salonen og prøve lykken i tombolaen. Der er mange virkeligt flotte gevinster”, siger Lena Krag Schmidt, som er i gang med at kontakte mulige sponsorer, for at spørge, om de vil bakke op om Knæk Cancer-aktionen i salonen den 21. oktober.

Hvis du eller din virksomhed har lyst til at bidrage til Lena Krag Schmidts 7. Knæk Cancer-auktion, så ring til hende på telefon 2179 2028 eller send en mail til lenakragschmidt@gmail.com

Gavekort fra psykoterapeut Merete Zoega. Foto: Ole Kæhler

 

Læs også...  Havearbejde for 3.000 kroner til Park by Mens Cuts Knæk Cancer-auktion

GÅET GLIP AF .. ?