Knæk Cancer: Thiele i Borgen støtter Lena Krag Schmidt

Knæk Cancer: Thiele i Borgen støtter Lena Krag Schmidt
Jens Bundgaard hjælper Lena Krag Schmidt. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Jens Bundgaard fra Thiele i Borgen donerer et par hverdagsbriller af høj kvalitet til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion i salon Park by Mens Cut på Rådhustorvet.

“Kunden vælger selv sine briller for op til 15.000 kroner og det er inklusiv synsprøve og sundhedstjek”, siger Jens Bundgaard til Nært & Nyt og fortæller, at han gerne vil hjælpe Lena Krag Schmidt med at fortsætte hendes succes med Knæk Cancer-auktionen.

“Min søster og min mor har været ramt af kræft og det sætter jo tingene lidt i perspektiv”, siger han.

“Og alle andre, der vil støtte vores Knæk Cancer er også velkommen til at komme ind i salonen og prøve lykken. Der er mange virkeligt flotte gevinster i tombolaen”, siger Lena Krag Schmidt, som er i gang med at kontakte mulige sponsorer for at spørge, om de vil bakke op om Knæk Cancer-aktionen i salonen den 21. oktober.

Hvis du eller din virksomhed har lyst til at bidrage til Lena Krag Schmidts 7. Knæk Cancer-auktion, så ring til hende på telefon 2179 2028 eller send en mail til lenakragschmidt@gmail.com

 

Læs også...  Pink Cup - hyggedag på golfbanen gav penge til Støt Brysterne

GÅET GLIP AF .. ?