Koncerten er et fysisk og mentalt maraton for solisten

Koncerten er et fysisk og mentalt maraton for solisten
Dirigent Hossein Pishkar. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Prokofievs 2. klaverkoncert er på alle måder et fysisk og mentalt maraton for solisten og betragtes som en af de mest virtuose og komplekse klaverkoncerter, man kan gå ombord i. Men det er ikke et problem for aftenens solist, ukrainske Vadym Kholodenko, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester. Solisten vandt guldmedalje i Van Cliburn International Piano Competition i 2013, og siden da har han smykket sig med et hav af priser for sine indspilninger.

Koncerten spilles i Alsions koncertsal i morgen, torsdag, klokken 19:30.

Efter pausen skal publikum høre balletmusik og det er Stravinskys Feens kys – en musikalsk historie om en fe, der forelsker sig i et menneske. Musikken skifter mellem krystalklar, næsten mekanisk lethed og pludselige lyriske åndehuller, med raffineret instrumentation, spidse rytmer og gennemsigtige klanglag.

Koncerten ledes af den iranske dirigent Hossein Pishkar, der både er kendt som opera- og orkesterdirigent. Han har blandt andet dirigeret Verdis Aida på Operaen i København.

Du kan finde en billet på symfoniorkestrets hjemmeside.

Læs også...  Biblioteket: Bliv en del af Det Hemmelige Selskab

GÅET GLIP AF .. ?