Kokkekonkurrencen Smack i Sergenten i dag, søndag, blev vundet af Mia Christiansen fra Baun i Aarhus, der ud over æren også fik 75.000 kroner med hjem. Der var fire kokke med i konkurrencen og de alle havde hver en assistent med.
“Assistenten, kokkens wingman er meget vigtigt og uden en wingman kan kokkene ikke nå i mål til tiden”, sagde Jesper Koch, manden bag arrangementet, som skal hjælpe med at sætte de sønderjyske egnsretter og de lokale råvarer på landkortet. Konkurrencen gikl ud på blandt andet at lave en hovedret med gris, kål, kartofler og den skulle have et tvist – og der skuller serveres en fortolkning af brødtort.
“Det sønderjyske køkken har stærke traditioner og de er givet videre til nogle af landets dygtigste kokke, som fik mulighed for at fortolke og udfordre dem”, sagde Jesper Koch.
Vinderen af 2. pladsen blev Paul Proffit fra Pearls i Kollund og Christoffer Schärfe fra ARO i Odense tog 3. pladsen. Christoffer Sørensen fra Restaurant Lille Mølle i København blev nummer fire.
“Det var på marginalerne, rækkesfølgen blev afgjort. Alle kokke og assistenter gjorde det fantastisk”, sagde Jesper Koch.
Dommerpanelet bestod af Wassim Hallal fra Frederikshøj i Aarhus – Jakob Mielcke fra Mielcke & Hurtigkarl i København – Daniel McBurnie fra LYST – Vejle og Poul Ziska fra PAZ på Færøerne.
Mens kokkene havde travlt i køkkenet, så kunne gæsterne gå rundt mellem boderne udenfor Sergenten, hvor der både var mulighed for at handler og få smagsprøver. Andre havde sikret sig en billet til Sønderjysk Kaffebord.
Klokken 17:30 havde godt 4.000 været på besøg og været med til at gøre Smach til en succes.




