For en del år siden skoulle den gamle politimesterbolig på Kongevej 25 skulle rives ned for at give plads til den nye bibliotek på hjørnet af Kongevej og Finsensgade. Mens huset ventede på at blive jævnet med jorden, blev ungdomsklubben Bobby indrettet midlertidigt i boligen – deraf navnet. Klubben blev indviet den 30. november 1966 og i ungdomsklubben var der masser af bands – og nogle af dem, som spillede dengang, de kan stadig og det er dem, der spiller til Bobby Festival i Sønderborghus– og gennem årene er der givet plads til yngre, musikalske mennesker.
Bobby Festival er en udløber af musik-arrangementet på Sønderborg bibliotek i8 1987 i anledning af bogen, ‘Da Beatles kom til Sønderborg’, af Gunnar Korff Rasmussen. Formålet er først og fremmest at give de besøgende en kanon oplevelse, at give musikerne de bedste vilkår, og sidst, men ikke mindst, at donere penge til institutioner og aktiviteter for børn og unge i Sønderborg Kommune. Det eneste krav er, at pengene skal bruges til noget, der har med musik at gøre.
Nært & Nyt er selvfølgelig til Bobby Festival og på vores Facebookside vil der gennem dagen komme masser af billeder fra den festlige dag.
Dagens program
I cafeen spiller musikken kl. 12.00 – 22.00
I BlackSpot spiller musikken kl. 14.00 – 24.00
I Teatersalen spiller musikken kl. 14.00 – 24.00
Der er borde og stole alle steder, hvor musikken spiller.



