Børnefestivalen – oplevelser i børnehøjde

Børnefestivalen – oplevelser i børnehøjde
Børnefestivalen er for børn i alle aldre. Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Torsdag den 14. maj fra kl. 10.00-15.00 forvandles Sønderborg til ét stort børneunivers, når Børnefestivalen inviterer børn og familier til en dag fyldt med shows, leg, musik, aktiviteter og oplevelser i børnehøjde.

Arrangørerne bag festivalen lover et program, der bliver noget af det største, børnene i området nogensinde har oplevet – med populære navne fra YouTube, liveunderholdning, kæmpe legeland og masser af aktiviteter på Ringriderpladsen for hele familien.

Blandt hovednavnene finder man de populære YouTube-favoritter Lille Bille og Strømpe Liveshow, som for første gang nogensinde tager deres univers med ud på en rigtig livescene. De mindste børn kan glæde sig til sjov, musik, dans og masser af energi direkte fra skærmen til virkeligheden.

Derudover kommer den populære tryllekunstner Mikkel Rugholm forbi med et magisk og humoristisk trylleshow, hvor både børn og voksne kan se frem til grin, overraskelser og imponerende tricks.

De større børn og unge kan glæde sig til et stort liveshow med Morten Münster og Tobias, der kommer til Sønderborg med humor, musik og masser af underholdning direkte fra YouTube-universet.

Børnefestivalen er mere end sceneshows

På festivalpladsen vil der være et kæmpe legeland med masser af aktiviteter, oppustelige forlystelser og oplevelser for børn i alle aldre. Besøgende kan også opleve maskinstation, brandbiler med vandsprøjt, spejderaktiviteter sammen med spejderne, spændende aktiviteter fra lokale aktører og meget mere.

“Vi ønsker at skabe en dag, hvor børnene føler, at alt handler om dem. En dag fyldt med grin, fællesskab, oplevelser og minder, som familierne tager med hjem længe efter festivalen er slut,” lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

Børnefestivalen er målrettet børnefamilier og forventes at samle gæster fra hele Sønderjylland til en oplevelsesrig dag i Sønderborg.

Billetter kan købes allerede nu for kun 149 kroner ekskl. gebyr via Børnefestivalens hjemmeside.

Læs også...  Demensvenlig gåtur

GÅET GLIP AF .. ?