Boganmeldelse: Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder

Boganmeldelse: Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder
Romanerne Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Romanserien om danske udvandrere er inspireret af et af Jesper Bugge Kolds familiemedlemmer, Peter Julius Christensen, der kom til Amerika i 1879. Ligesom 300.000 andre danskere i årene 1840 til 1914 valgte han at forlade sit fædreland. Det meget høje antal afspejler de dårlige vilkår, folk levede under og afspejler håbet om at kunne skabe et bedre liv et andet sted i verden.

Else Grethe Schack, som er gæsteanmelder, skriver:

På tur til Færøerne har jeg netop læst Jesper Bugge Kolds to seneste bøger: Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder.

Bøgerne er udgivet på Forlaget Peoples i 2024.

Først tænkte jeg. Åh nej, igen en bog om nybyggernes trængsler – men jeg blev alligevel lidt grebet efter de første 50 sider.

Det ér triviallitteratur. I begge bøger beskrives de trængsler, som ikke er anderledes end tidligere beskrivelser af nybyggeres trængsler. Men bøgerne er velskrevne, og der er nogle gode personbeskrivelser.

Moderen, Johanne, som er heltinden, er beskrevet som en stærk og handlekraftig kvinde, også med gode initiativer, som der skal til for at overleve i de nye land.

Ægtefællen, Jens, er beskrevet som en lidt vag person. Han tager alene af sted til det forjættede land, på opfordring af Johanne. Aftalen er at Jens skal finde et stykke jord og bygge et hus til familien. Han driver det ikke vidt – vil hellere spille violin.

Sønnen Anton er godt beskrevet, en sej og arbejdsom fyr, som bliver mønsterbryder. det er ret forløsende, at han ikke bare overtager gården, som Johanne efterhånden får op at stå.

Veninden Astrid og det enarmede Valdemar opstår som de trygge personer, man møder i mange bøger, og som giver én en sikker fornemmelse af, at det hele nok skal ende godt, hvad det jo også gør.  De to personer møder Johanne og børnene på deres rejse over til faderen, og de bliver deres tro følgesvende bøgerne igennem.

Døtrene er svagt beskrevet.

Man møder også en enkelt indianer – af den gode slags.

Trængslerne slipper men ikke for, der er både skurke, sult, nød og død, men altså også helte og successer, som Johanne med sin stærke vilje og utrolige flid får til at ske.

Men en læseværdig bog, god som sommerferie-læsning.

Læs også...  Ahlmannsparken fortjener et aktivt og levende cafémiljø

GÅET GLIP AF .. ?