Byrådets udvalg er kommet med en liste over deres ønsker og anlæg og prisen på dem.
”Det er ønsker for tæt på 1,6 milliarder kroner og vi har omkring 30-40 millioner kroner til anlægsopgaver, så det bliver ikke alle ønsker, der opfyldes”, sagde borgmester Erik Lauritzen efter Økonomi og Strategiudvalgets møde i går, onsdag.
Han fortalte til Nært & Nyt, at når Økonomi og Strategiudvalget skal bruge penge til anlæg, så skal de eksempelvis bruges til at betale kommunens del af boligforeningernes byggerier.
Økonomi og Strategi – 81,9 millioner kroner
Erhverv og Arbejdsmarked – ingen ønsker
Børne, Skole og Familie – 250,5 millioner kroner
Kultur, Handel og Turisme – 9,25 millioner kroner
Sundhed, Unge og Forebyggelse – 96 millioner kroner
Social, Senior og Handicap – 7,06 millioner kroner
Idræt og Fritid – 25,777 millioner kroner
Byudvikling, Landdistrikter og Infrastruktur – 934,5 millioner
Natur, Klima og Miljø – 187,5 millioner kroner
I alt 1.592.487.000 kroner – og hertil er der samlet driftsudgifter på 11,715 millioner kroner på enkelte af projekterne.


