Der er fuld gang i at få revynumrene ind under huden

Der er fuld gang i at få revynumrene ind under huden
Jeff Schjerlund synes det går supergodt med at øve revy. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der øves lystigt på alle numrene til dette års Sønderborg Sommer Revy Show, hvor der er premiere den 23. maj – og den dag skal alle numre sidde lige i skabet.

“Det går supergodt og vi alle er glade og samtidig er vi selvfølgelig også pressede, fordi vi endnu ikke har spillet foran et publikum”, siger revydirektør Jeff Schjerlund, som også selv skal på scenen.

Både Jeff Schjerlund og hans partner, Kim Ace, er kendt fra musical-scenen og der flere sønderborgere, der har sagt, at så kommer der sikkert en masse shownumre i revyen i år.

Men Jeff Schjerlund fortæller, at der er flere tekst- end musiknumre med i revyen.

“Og når det er et musiknummer, så får den fuld gas – og når det er et tekstnummer, altså revynummer, så sætter vi det ind i en stor ramme. Vi laver ikke en musical på en revyscene”, siger han.

Hverken Jeff Schjerlund eller Kim Ace kan sættes i bås.

“Kim Ace instruerer, spiller i musicals og skriver bøger. Vi begge er iværksættere og forretningsfolk”, siger Jeff Schjerlund og fortæller, han jo også spiller med i musicals og er revydirektør.

“Og så sætter vi mennesker, som vi holder af, sammen – og på revyholdet har vi det rigtigt godt sammen”.

Hvis du vil opleve Jeff og Kim Ace Schjerlunds Sønderborg Sommer Revy Show, så finder du billetter på revyens hjemmeside.

“Billetsalget går strygende og vi har gennem de seneste 16 dage ikke solgt under 100 billetter om dagen”, siger Jeff Schjerlund.

 

Læs også...  Penge fra Folketinget til Historiecenter Dybbøl Banke

GÅET GLIP AF .. ?