Sønderborg-træner har succes med USAs håmdboldlandshold

Sønderborg-træner har succes med USAs håmdboldlandshold
USAs håndboldlandshold. Foto: USA Men's Team Handball. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I weekenden har det amerikanske landshold i håndbold med Sønderborg-træneren Daniel Fløe Listh Eggert kvalificeret sig direkte til Pan American Games, som er Nord- og Sydamerika svar på Europamesterskaberne. Dette gjorde de med to sejre over Canada i Sioux City, Iowa.

“Det er endnu et stort skridt i vores udvikling og forberedelser til OL i Los Angeles 2028” fortæller assisterende landstræner Daniel Fløe Listh Eggert i en pressemeddelelse.

“Holdet skal nu deltage i de tre største slutrunder inden for de næste to år. VM i Tyskland, Pan American Games i Peru og OL i USA”.

Landsholdet kommer til Sønderborg

I november kommer det amerikanske landshold igen til Sønderborg, hvor ca. 30 spillere deltager i en uge lang træningslejr. Her vil de være en del af udvælgelsesprocessen til VM i Kiel, hvor USA er i en indledende pulje med Danmark, Slovenien og Angola.

Håndbold en del af college med scholarship i USA

Weekends landskampe i Sioux City, Iowa markerede også starten på udvikling af håndbold i USA, hvortil Briar Cliff University er ved at tage de første skridt imod at gøre håndbold til en collegesport med scholarship.

“Når håndbold bliver en del af college med scholarships, kommer sporten til at vokse væsentligt i USA. Jeg ser en fremtid hvor vi har mulighed for at sende danske og særligt håndboldspillere fra Sønderborg på college. Her vil de kunne dyrke håndbold samt få en god international uddannelse og ikke mindst en stor kulturel oplevelse og forståelse som kan blive værdifuld for os lokalt i fremtiden. Herudover skaber det også muligheden for at sende studerende fra USA til Sønderborg”, forklarer Daniel Fløe Listh Eggert.

Daniel Fløe Listh Eggert og Ian Hütter. Foto: USA Men’s Team Handball

Læs også...  Festlig start på Gråsten Ringridning

GÅET GLIP AF .. ?