Det er i dag der er julemarked på idrætshøjskolen

Det er i dag der er julemarked på idrætshøjskolen
Arkivfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Det er i dag, fredag, idrætshøjskolen åbner dørene til et julemarked mellem kl. 14.00-19.00. Her er alle inviteret til en eftermiddag i julens tegn med aktiviteter, smagsoplevelser og højskolestemning. Entreen er 30 kroner.

Der vil være juleboder med lækre retter og varme drikke, ligesom der sælges julepynt og forskellige hjemmelavede produkter skabt af skolens elever og undervisere. Der vil også være et udvalg af lækre specialiteter fra skolens lokale leverandører, skriver idrætshøjskolen.

I højskolens ånd byder dagen også på fællessang, hvor alle kan synge med på kendte julesange. For de yngste gæster vil der også være aktiviteter, blandt andet en sjov kælkebakke.

“Julemarkedet er et naturligt skridt på vejen mod at blive byens skole. Vi ønsker at åbne dørene endnu mere for lokalsamfundet, og vi håber, at sønderborgerne har lyst til at kigge forbi og være med til at skabe julestemning sammen med vores elever og ansatte”, siger Nanna Blankschøn, som er kommende forstander på Idrætshøjskolen Sønderborg.

Alle er velkommen til at tage familie, venner og naboer med til en stemningsfuld decemberdag på idrætshøjskolen.

Læs også...  En fond tager over i Unge på Toppen

GÅET GLIP AF .. ?