Efter lørdagens opgør mod Odder IGF i Jyllandsserie 1 spillet færdigt – og FC Sønderborg måtte erkende, at det var en af de kampe, de ikke kan tage meget med fra.
Vi skal hurtigt videre og rette blikket fremad, skriver fodboldklubben.
Kampen startede svært. Odder satte sig tidligt på opgøret med et højt pres og direkte spil, hvilket gav dem føringen til 0-1 allerede efter 9 minutter. Kort efter havde de igen en stor chance, men Emil Hansen fik samlet bolden op.
Vores første mulighed kom efter 27 minutter, men afslutningen endte desværre på en medspiller. Kort før pausen havde Kasper Jørgensen et forsøg udefra, men ellers blev vi presset i bund, og Odder havde både chancer og et skud på stolpen.
Efter pausen kom FC Sønderborg bedre med og fik spillet os frem til nogle afslutninger. Men kampen blev for alvor afgjort i det 66. minut, hvor de fik to katastrofale gule kort: Først til Tobias Jacobsen, som ingen rigtig forstod, og kort efter til anfører Ardit Murati for at kommentere situationen. Dermed måtte de spille med ni mand i ti minutter – og det blev straffet hårdt. Odder udnyttede overtallet og scorede til 0-2 i det 72. minut, og kort efter FC Sønderborg var blevet fuldtallige, lukkede Odder til 0-3.
I overtiden fik FC Sønderborg reduceret, da Ardit Muratisparkede et straffespark sikkert i mål, men mere blev det ikke til.
Det var en svær dag på kontoret, men vi skal rejse os hurtigt – allerede tirsdag kl. 19.00 gælder det næste opgør ude mod Aarhus 1900, lyder det fra FC Sønderborg.
En stor tak til de 110 tilskuere, der bakkede drengene op, til Odder IGF for en fair kamp, til dommertrioen for indsatsen – og naturligvis til alle frivillige og sponsorer, som gør det muligt at skabe rammerne omkring kampdagen på LINAK Arena.
FC Sønderborg – Odder IGF 1-3
0-1 Tobias Møller Jensen
0-2 Emil Vestergaard
0-3 Carl Emil Krogh Holland
1-3 Ardit Murati – straffe

