Fejr Sankt Hans på Alssunds bred

Fejr Sankt Hans på Alssunds bred
Bål på Alssunds bred. Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

En af Sønderborgs ældste Sankt Hans-traditioner melder klar til bål, pølser, musik og sang. Koncertsalen Alsion holder også i år fast i sin næsten to årtier gamle tradition med at holde Sankt Hans Aften på Alssunds bred 23. juni.

Café Alsion har ringridere og kartoffelsalat klar til de sultne fra klokken 17. Klokken 19 spiller Sønderjyllands Symfoniorkester Mendelssohns Ein Sommernachtstraum og Die erste Walpurgisnacht og slutter på den måde en forrygende sæson af med maner.

Koncerten varer cirka en time. Herefter følges alle ud på terrassen, hvor cafeen fortsat har gang i grill og fadølsanlæg.

Et hold musikere fra symfoniorkestret sikrer det musikalske bagtæppe, mens bålet brænder på Alssunds bred. Årets båltaler er Mette Rasmussen, leder af Sønderjysk Pigekor og Drengekor og Sønderjysk Sangcenter.

Der er fortsat billetter til salg til symfonikoncerten her på koncertsalenalsion.dk. Alle er velkomne til den efterfølgende Sankt Hansfest. Her er der fri entre for alle, der har lyst til at deltage.

Læs også...  Sønderjyske på hjemmebane mod TTH Holstebro

GÅET GLIP AF .. ?