Frelle Petersen kommer på besøg hos Kultur i Gråsten i Ahlmannsparken mandag den 23. februar klokken 19, hvor han fortæller om, hvordan han fandt sin egen vej ind i filmbranchen. Og han afslører også hvilken kendt folkekær person, der hjalp ham i gang og hvilken betydning det har haft for hans virke og udvikling i filmbranchen.
Til sidst slutter Frelle Petersen af med at fortælle om sit arbejde med den kritikerroste og meget omtalte Hjem kære hjem, der blev en stor publikumssucces i sommeren 2025 og som vandt en publikumspris på den prestigefyldte Berlin filmfestival.
Om Frelle Petersen
Frelle Petersen er født og opvokset i Aabenraa og er både nationalt og internationalt anerkendt for sine rørende, menneskelige dramaer, der foregår i Sønderjylland.
Han er autodidakt manuskriptforfatter og filminstruktør og står bag den sønderjyske filmtrilogi Onkel, Resten af livet og Hjem kære hjem. Alle tre på klingende sønderjysk og alle tre har opnået stor anerkendelse både i ind- og udland.
Du kan købe billet her på Kultur i Gråstens hjemmeside.
Læs også: Filmen Hjem kære hjem sætter fokus på hjemmeplejen.


