Forældre til teenagere kan komme med til et gratis foredrag om nikotin, puffbars og snus den 30. september fra kl. 17-18 på Business Collage Syd. Her vil Frederik Vestbjerg tage Jer med ind i ungelivet og sin egen historie som tidligere misbruger af nikotin, skriver Sønderborg Kommune.
Med humor, ærlighed og fakta giver han et stærkt indblik i, hvorfor unge begynder – og hvad der skal til for at stoppe.
Han gæster også ungdomsuddannelser BC Syd, EUC Syd, Statsskolen og Gråsten Landbrugsskole, hvor han holder spændende oplæg for eleverne.
Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendig. Det kan ske her: Bliv klogere på unge, snus og puff – sonderborg.dk



