Fra brandtomt til grønt byrum

Fra brandtomt til grønt byrum
Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Området ved Nordborg Bio får snart et helt nyt udtryk. Den tomme grund, hvor Hotel Harmonien tidligere lå, bliver nu forskønnet med grøn beplantning og bedre adgang for biografens gæster.

Sønderborg Kommune købte grunden for halvandet år siden for at nedrive det tidligere hotel, som blev alvorligt skadet ved en brand. Siden nedrivningen har grunden ligget ubenyttet hen – men nu sker der noget, skriver kommunen.

Langs Holmgade lægges der et nyt fortov, og ud mod vejen kommer der grøn beplantning, som giver området et mere indbydende udseende. Bagerst på grunden genskabes den gamle parkeringsplads, så biografens gæster igen kan parkere tæt på.

Arbejdet forventes færdigt ved udgangen af november, og dermed får Nordborg et løft, der både forskønner bybilledet og gør det nemmere for alle, der besøger biografen.

Læs også...  Læserindlæg: Tak for at kvinder i overgangsalderen er med i budgetaftalen

GÅET GLIP AF .. ?