Sommerferien starter om få uger og det er der mange der glæder sig til. Tid til ferieture, rejser, afslapning og hygge, men ferien kan også blive lidt lang.
Som indhold i en dejlig sommerferie arrangerer Sønderborg Ungdomsskole Aktiv Sommerferie, hvor de tilbyder en herlig række med spændende og lærerige aktiviteter.
Den 2. juni kl. 07.00 åbner Aktiv Sommerferie for tilmelding og aktiviteterne er arrangeret af forskellige foreninger og Sønderborg Ungdomsskole.
Der er aktiviteter for elever fra 1. – 10. klasse. Vi bager, spiller, hygger, oplever, fællesskaber, sejler, dekorerer, optræder, spiser, overnatter, skriver, lærer, ror, synger, skater, skyder, går på vandet og meget mere, skriver ungdomsskolen.
Aktivsommerferie i ugerne 27, 28 og 32. Se mere på sonderborg-ungdomsskole.dk
De fleste aktiviteter er gratis – kun få er med betaling.
Brug dit cpr-nummer eller UNI-login for at sikre din plads.
Der kan sagtens nå at komme flere aktiviteter frem mod sommerferien, så følg med på hjemmesiden.


