Lokalhistorisk Arkiv i Sønderborg skriver:
Den 8. juni 1895 kom en politiforordning vedrørende brugen af såkaldte ridehjul – cykler – på offentlige gader, veje og pladser. Det er ikke helt uinteressant at studere den forordning, som giver et indtryk af forholdene for over 100 år siden, og man kan ikke undlade at drage sammenligning med situationen i dag, hvor trafikken har taget et så enormt opsving. Man behøver blot betragte Sønderborgs gader en fredag eftermiddag eller aften – så er de næsten ufremkommelige for biler, og alle parkeringspladser er optaget så at sige til sidste tomme.
Og det kan også knibe på andre dage i ugen.
I 1895 var ridehjulet det sensationelle trafikmiddel, myndighederne måtte holde justits på, for at de tohjulede trafikanter ikke skulle komme til at terrorisere byen.
Forordningen blev slået op i Sønderborg den 10. juni 1895.
Uddrag fra forordningen
I paragraf 1. hed det: Hjulryttere bør ikke benytte andre end de til køren og riden bestemte gader, veje og pladser.
Navnlig er kørsel med ridehjul forbudt på alle promenader og fodstier, banketter, dersom kørebanen efter sin beskaffenhed i usædvanlig grad vanskeliggør samme afbenyttelse. De stedlige politimyndigheder har ret til at udelukke enkelte gade, veje og pladser.
Forbi ledige, førte heste må hjulrytteren, såfremt det kan lade sig gøre, kun køre forbi på førerens side. Forbi hornkvæg, der føres eller drives med ikke tilbundne øjne, må de, så snart samme bliver urolige, ikke køre forbi.
Vil en hjulrytter bagfra forbi et køretøj, rytter, fodgænger eller kvægtransport, så må han allerede i stor afstand tilkendegive denne sin hensigt ved et højt signal.
Bemærker en hjulrytter, at mennesker eller dyr ved møde eller forbikørsel bringes i fare, navnlig et en hest bliver sky for ridehjulet, så har han ufortøvet at stige af og bør atter stige på igen, inden han befinder sig i en afstand af mindst 30 skridt fra dyret eller det faretruende sted.
Det samme må ske, dersom rytteren eller føreren ved tilråb eller tegn antyder, at der kan frygtes for, at hesten bliver sky.
Sluttet marcherende troppedeling- og andre optog, kongelige og prinselige ekvipager, de kejserlige poster, køretøjer, der besørger de offentlige gaders bestænkning, må der såvel gøres fuldstændig plads for forbikørende som møder hjulrytteren. Tillader de stedlige forhold ikke dette, så må der holdes så længe, til hine er forbi.
Forordningen kom også til at gælde for biler
Det kan tilføjes, at flere af de anførte bestemmelser så at sige blev direkte overført til den forordning, som senere kom til at gælde for bilister. Det var således strengt påbudt de første bilister at standse motoren, når et hestekøretøj nærmede sig, og det var førerens pligt at stige ud og – idet han holdt hesten i bidslet – og trække det sky dyr forbi. Først når hesten var kommet et stykke på afstand, kunne motoren startes igen og farten fortsætte – indtil nye hestekøretøjer dukkede op.
