I denne måned er det 10 år siden, at Gendarmstien blev certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe – af den europæiske vandreorganisation, European Hiking Federation. Stien blev sidste år re-certificeret for tredje gang og det betyder, at den lever op til standarderne for bl.a. et afvekslende landskab, naturattraktioner, kulturhistorie samt godt sti-underlag samt afmærkning.
Derudover er Gendarmstien en del af fjernvandreruten E6, som er 6000 km. og går fra Sverige, gennem Europa til Grækenland. Ruten har 50-års jubilæum i år og det markeres med forskellige vandreture arrangeret af Dansk Vandrelaug.
Vandresæsonen er i fuld gang og Gendarmstien er klar til lokale vandrere samt turister. I 2023 oplevede Gendarmstien det højeste antal vandrere i den tid, man har registreret antallet af vandrere. Tallet nåede op 107.000 vandrere, mens det i 2024 endte på 78.000 vandrere.
Faldet skyldes, at store dele af stien fik skader efter stormfloden i efteråret 2023, men de er rettet op.
I år er der registreret indtil nu registreret over 100.000 vandrere på stien.

