Mandag middag havde vagten i Borgen fat i en 24-årig mand fra lokalområdet.
“Den 22-årige gik rundt i Borgen med en springkniv i hånden. Vagten bad ham lægge den fra sig og det gjorde han”, siger politikommissær Grethe Bysted.
“Politiet sigtede manden efter våbenloven”.
Knivloven blev skærpet for et par år siden, så ved besiddelse af knive og blankvåben m.v. på offentligt tilgængelige steder uden anerkendelsesværdigt formål fastsættes straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt til en bøde på 10.000 kroner, når der ikke foreligger skærpende omstændigheder uanset typen af kniv eller blankvåben m.v.

