Sønderborg Golfklub har traditionen tro netop spillet årets Jutta Sko Cross Country-turnering, hvor der blev spillet på kryds og tværs af banens normale forløb. 64 spillere deltog.
Det var et spændende og udfordrende baneforløb, og den meget friske vind drillede også en del, skriver golfklubben.
I damerækken vandt Lis Natorp med 22 point, foran Helle Rick med 19 og Ulla Drongesen med 15 point.
I herre A-rækken vandt Morten Bertelsen Nielsen med 26 point foran Halldor Klemmenson med 25 og Jimmy Arnold med 24 point.
I herre B-rækken vandt Frede Gissel med 20 point foran Claus Hamann Christensen også med 20 og Mogens Madsen med 19 point.
Nærmest flag-konkurrence på hul 1 blev vundet af Helle Rick 8,87 meter, Jan Jacob Christensen, A, 5,11 meter og Flemming Sørensen, B, 1,60 meter.



