Haven er vild med vilje og fyldt med liv

Haven er vild med vilje og fyldt med liv
Kristian Nordstrøm nyder der er liv i haven. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

På Vesterled i Dybbøl er der en have, hvor vilde planter får lov til at være og ifølge Kristian Nordstrøm, så giver han noget tilbage til naturen.

“For år tilbage, der brugte jeg sprøjtemidler i jobbet som anlægsgartner og det er virkeligt skidt. Derfor giver jeg noget igen og det gør jeg ved at ha’ en have, som er et rent paradis for masser af insekter og når der er insekter, så kommer der også fugle”, siger Kristian Nordstrøm til Nært & Nyt. En del af planterne kommer af skud, som han selv får til at vokse.

“For mig er det en hobby at få blomster til at vokse og det er en stor glæde at se alle de insekter, som de trækker til. Der ligger en overflod af gaver, når man først får øjnene op for, hvor fantastisk en kællingetand er som krukkeplante, eller hvor smuk en blåhat er i et staudebed”.

Bag haven ligger et grønt område.

“Det tilhører kommunen og på et tidspunkt, hvor der skulle spares, der blev græsset kun klippet en gang om året. Det gjorde, jeg tog fat i kommunen og tilbød at passe det og det fik jeg lov til, så der er også områder med vilde planter og vi hører fuglene synge”.

Din have behøver ikke ligne en slagmark – natur kan være smuk. Kvashegn, vand, brændenælder, mosaikklip er bare nogle af de små ting, du kan gøre, for at sikre dyr og insekter i din have.

Kristian Nordstrøm er havearkitekt og kan give dig gode råd til, hvordan du får din have til at arbejde sammen med naturen.

Læs mere på Kristian Nordstrøms hjemmeside.

Læs også...  Oplev kunst og natur i former, farver og fordybelse

GÅET GLIP AF .. ?