Søndag var der en lille, hyggelig sommerfest i Grundtvigsparken i Sønderborg og det var afdelingsbestyrelsens aktivitetsudvalg, der havde valgt de aktiviteter, der skulle dystes i. Den ene var krolf og så skulle der spises en småkage, som hang på en snor og der skulle væltes dåser. Der var også en disciplin, hvor en snor med en kugle i hver ende skulle kastes, så den blev hængende på et stativ.
Deltagerne blev delt op i hold og de alle gjorde det bedste, som de kunne. Men i sidste ende var der kun ét vinderhold, som blev hyldet med klapsalve, diplomer og chokolade.
Efter at have brændt energi af, så skulle der spises og det var Hos Jesper, der sørgede for pølser til alle.
“Vi plejer altid at have aktiviteter, inden vi spiser sammen til vores lille sommerfest”, sagde beboerformand Lilly Frank Mogensen til Nært & Nyt. Som så mange andre steder, så er det ‘Tordenskjolds soldater’, der tropper op, når der er arrangementer.
“Faktisk handler det om at give beboerne i lejlighederne muligheder for at samles og lære hinanden lidt at kende, så der er et alternativ til at blive ensom”, sagde hun videre og tilføjer, at arrangørerne rigtigt gerne vil have unge og børnefamilier med i fællesskabet.
Fælleshus med plads til fællesskaber
Grundtvigsparken har et fælleshus, som rummer flere muligheder end mange andre fælleshuse.
“Vi har et lokale, hvor beboere kan samles. Her er bøger og spil, som man må låne med hjem og så kan der spilles dart og laves arrangementer”, sagde Grete Petersen, der også har plads i bestyrelsen.
“I fælleshuset er der også et svømmebassin og et kondirum og selvfølgelig er der omklædningsrum”. sagde hun videre og fortalte, at der er 25-30 kvinder, der mødes til fr0kost i fælleshuset en gang om måneden.
“Der er også en månedlig herrefrokost, hvor 14-15 stykker deltager”, sagde hun og tilføjede, at det er beboere, som frivilligt slår græs i området og der er også andre frivilligopgaver.
De to bestyrelsesmedlemmer har lagt mærke til, at beboerne i Grundtvigsparken ikke har svært ved at spørge om hjælp, hvis der skal laves noget, som de ikke selv kan.
“Det er jo ikke svært at bede om hjælp fra dem, som vi kender og ved at deltage i mulighederne for fællesskab, så kommer den enkelte beboer til at kende en del af sine naboer. Savner man en aktivitet, så kan man tage initiativ til, at den bliver løbet i gang”.



