Torsdag aften bød Annette Damm velkommen til et foredrag hos foreningen Bedre Psykiatri og det blev holdt i Frivillighedens Hus. Gæsten, som fik ordet, var Jeanett Jensen, som fik en sværere start på livet end de fleste andre. For at fortælle om de vilkår, som hun havde, så har hun skrevet bogen Et Mælkebøttebarn giver aldrig op. Jeanett Jensen fortalte, at det er helt OK at have det svært, men det er dumt ikke at gøre noget ved det.
Vi skal huske, der ikke er et byttemærke på livet.
“Jeg håber I har taget Kleenex med”, sagde Jeanett Jensen til de godt 30 tilhørere og fortalte så, at hun er fra Ulkebøl og også, at hendes mor og stedfaderen, Dennis, var alkoholikere og narkomaner.
“I en del af mit første leveår sad min mor i kvindefængslet ved Amstrup og jeg var med. Der holdt jeg min første jul. Den næste gang hun røg ind kom min lillebror, som er to år yngre end jeg, også med. Men efter en tid overtog min stedfar pasningen, mens min mor afsonede den sidste del af dommen”.
Jeanetts Jensens mor var begyndt på en frisøruddannelse, men var også narkoman. Misbruget gjorde, at hun og stedfaderen tit var væk hjemmefra og derfor gik hun og lillebroderen rundt til naboerne og spurgte efter noget at spise.
“På et tidspunkt, mens jeg gik i 2. klasse, kom min stedfar sammen med sine forældre og hentede mig fra gymnastik. Min mor var fundet død og det var et stort tab for min bror og jeg. Vi kom på børnehjem og efter 18 dage kom vi videre i familiepleje, mens vi ventede på at komme hjem til Dennis. Men en dag bliver han fundet død, så vi kom aldrig hjem”, sagde Jeanett Jensen.
Hun kommer senere på efterskole i tre år og videre på husholdningsskole.
“Så var jeg voksen og skulle bo selv”, sagde hun og fortalte, at hun blev opfattet som svagt begavet.
Gav aldrig op
Trods de svære odds, så gav Jeanett Jensen aldrig op.
“Jeg er kommet videre i mit liv og jeg er blevet bedre til at forstå, hvem jeg er. Det er helt OK at have det svært, men det er dumt ikke at gøre noget ved det. Vi skal huske, der ikke er et byttemærke på livet”.
Jeanett Jensen tænker altid på, at når en fugl lander på en gren, så er den ikke bange for, at grenen knækker. Den stoler på sine vinger – og det gå-på-mod baner hendes vej i livet.



