JobFestival på EUC Syd – måske finder du drømmejobbet

JobFestival på EUC Syd – måske finder du drømmejobbet
EUC Syd. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der bliver endnu flere muligheder for at møde en kommende arbejdsgiver, når Sønderborg Kommune i morgen, torsdag, fra kl. 15-17 har JobFestival på EUC Syd.

JobFestivalen samler virksomheder og jobsøgende ansigt til ansigt og giver mulighed for at tage den direkte og uformelle snak om konkrete jobmuligheder, kompetencer og vejen ind på arbejdsmarkedet. Festivalen henvender sig både til ledige, nyuddannede, personer, der overvejer et jobskifte, og andre, der er nysgerrige på mulighederne på det lokale arbejdsmarked, skriver Sønderborg Kommune.

Flere virksomheder er med

Denne gang deltager flere virksomheder i JobFestivalen. Det giver de besøgende mulighed for at møde en bredere kreds af potentielle arbejdsgivere og høre mere om forskellige brancher og jobmuligheder.

For virksomhederne er JobFestivalen samtidig en mulighed for at komme direkte i kontakt med potentielle medarbejdere og skabe relationer til mennesker, som måske kan blive deres kommende kolleger.

Nyt fokus på fritidsjob

Som noget nyt får fritidsjob til unge plads på JobFestivalen. Unge kan derfor bruge festivalen til at tage den første kontakt til virksomheder og undersøge mulighederne for et fritidsjob, der kan give erfaring med et arbejdsfællesskab og indblik i forskellige fag og karriereveje.

Dermed bliver JobFestivalen ikke kun et sted for dem, der leder efter deres næste fuldtidsjob, men også for unge, der gerne vil tage deres første skridt ind på arbejdsmarkedet.

Se mere om JobFestivalen inklusive listen over tilmeldte virksomheder på Sonderborg.dk

Læs også...  Lille komponent kan gøre elbiler og vindmøller mere effektive

GÅET GLIP AF .. ?