Klovneløbet er for alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe

Klovneløbet er for alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe
Opvarmning til klovneløb. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I år er det 10. gang store og små samles i Mjels for at støtte et fantastisk formål – og det skal fejres med et brag! Vi har sat os for at slå alle rekorder fra de foregående år, og vi har brug for din hjælp, skriver Danske Hospitalsklovne.

Mødestedet er Næsvej 36 og det er klokken 14, du kan gå eller løbe enten tre eller fem kilometer – og der er masser af fede præmier – både til børn og voksne.

Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.,

Det bliver en fantastisk oplevelse for børn – med forhindringsbane i skoven, dyreområde med heste, kalkuner, hund, kat og høns.

Der er kaffe og kage – hele salget går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.

Hvorfor støtte Danske Hospitalsklovne?

Danske Hospitalsklovne gør en kæmpe forskel for syge børn i Danmark. De bringer smil, trøst og magi ind på hospitalerne og hjælper børnene med at komme igennem svære sygdomsforløb.

Tag dine børn, kæreste, venner, forældre – ja, selv dit kæledyr – under armen, og vær med.

Tilmeld dig på Danske Hospitalsklovnes hjemmeside og vær med til at skabe en uforglemmelig dag.

Læs også...  På lørdag åbner Påskeudstillingen i KunstPunkt

GÅET GLIP AF .. ?