Nært & Nyt har fået at vide, at blot lidt under halvdelen af de tyske indvandrere er i arbejde.
”Det er korrekt, vi ser, at en del tyske indvandrere ikke integrer sig på det danske arbejdsmarked, men vi ved også, at en del af dem arbejder i Tyskland, så de er i job og på den måde belaster de ikke vores system”, siger Jimmy Simonsen til Nært & Nyt. Han er formand for byrådets udvalg for Erhverv og Arbejdsmarked.
”Men det løser ikke vores udfordring med arbejdskraft, og det er jo dén vi arbejder efter og på”.
Når de tyske indvandrere ikke er integreret på arbejdsmarkedet, spurgte Nært & Nyt udvalgsformanden om, hvad de så bidrager med til lokalsamfundet?
”De bidrager selvfølgelig på den måde, at de er en del af vores samfund, hvor de er med til at skabe liv i husene og forbruge, men de skal jo gerne deltage på vores arbejdsmarked”, siger han.
”Men som jeg tidligere har skrevet i et læserindlæg, så taler det direkte ind en mit forslag og en tværgående integrationspolitik, som også kigger på de borgere der kommer fra EU lande og ikke alene tredje lande”.
Handler det kun om hjemmeskole og billige boliger?
Vil de tyske indvandrere Danmark eller handler det alene om billige boliger og muligheden for selv at undervise sine børn?
Der er tyske familier, som vælger Danmark, fordi her ikke er skolepligt, som der er syd for grænsen. Når de kommer til Danmark, så vælger nogle af dem at hjemmeundervise børnene.
Vejen til god integration for voksne indvandrere siges at være arbejdsmarkedet og så kan man tænke, at vejen til integration for børn går via grundskolerne. Derfor har Nært & Nyt tidligere spurgt formanden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Jimmy Simonsen, om han ser det som et problem, der kan være tyske børn, som ikke er en del af fællesskabet i grundskolerne.
”Vi har over tid i Byrådet været meget opmærksom på den stigning i hjemmeundervisning, især i tyske familier. Det er der som sådan ikke noget problem i, når bare de lærer dansk. Men integrationsudfordringen ligger i, hvis ikke de børn kommer ud og deltager i de danske fællesskaber, forenings- og kulturlivet. Jeg har dog ingen forudsætninger for at sige, at de ikke gør det, men vi ved det ikke”, siger Jimmy Simonsen til Nært og Nyt.
Formanden for Udvalget for Børn, Skole og Familie, Jesper Smaling, har fået samme spørgsmål.
”Jeg selv og udvalget for Børn, Skole og Familie er meget optaget af at andelen af forældre der vælger at hjemmeundervise har været støt stigende over en årrække og sidste efterår har vi derfor arbejdet med vores tilsynsmodel, blandt andet ved at involvere en gruppe hjemmeundervisere. Justeringen har medført at vi er gået fra et til to årlige besøg. Vi har en særlig opmærksomhed på om undervisningen i dansk lever op til de formelle krav”, sagde udvalgsformand Jesper Smaling til Nært & Nyt.
Der føres tilsyn med alle hjemmeundervisere
Langt de fleste tilsyn giver ikke anledning til bemærkninger. Vi har dog eksempler på bemærkninger i forhold til, at børnene ikke undervises på dansk i danskfaget, eller at den undervisning der gives, ikke står mål med det, der kræves, oplyser forvaltningen.
Og forvaltningen er opmærksom på tyske indvandrere, som hjemmeunderviser deres børn.
”Vi oplever udfordringer med det danske sprog og at en del af de tyske familier ikke integreres i det danske system eller det danske foreningsliv. Flere tyske familier giver udtryk for, at det er svært at komme ind i det danske samfund. Vi ser en andel af de tyske hjemmeskolere planlægger at deres unge skaltage ungdomsuddannelse i Tyskland og ikke fortsat være en del af det danske samfund. En del familier vælger at bruge tyske eller engelske onlineskoler, hvor der ikke udbydes dansk. Flere efterspørger danske undervisere, der kan undervise børnene på dansk”, fortalte forvaltningen.
