Kulturnattens styregruppe tager kritik og forslag med i evaluering Dance All Over hverver hvert år nye medlemmer på Kulturnatten, men i år har mundkurven medført et stort fald i besøgende på deres stand i forhold til tidligere år.
”Det var en overraskelse at få besked om, at vi ikke måtte danse med musik ved vores stand, fordi lydniveauet oversteg de nye regler eller hvad er årsagen egentlig”, skrev Hanne Frederiksen i et læserindlæg på Nært og Nyt.
”Vi har tidligere oplevet udfordringer, hvor nogle foreninger havde svært ved at føre en samtale, når naboerne spillede for højt. Derfor blev vi i bestyrelsen enige om, at man gerne må spille musik i sin stand – men kun i et niveau, så naboen stadig kan tale med sine gæster”, siger Rune Dohrmann fra Kulturnattens styregruppe til Nært og Nyt.
”Hanne Frederiksens idé med at samle de foreninger, der ønsker at spille musik, i et særligt område er rigtig god. Den havde vi ikke selv tænkt på og den er heller ikke blevet nævnt for mig før. Vi tager den med i evalueringen”, siger han videre.

