Lene Gram Herborg bliver ny Sundheds- og Ungechef

Lene Gram Herborg bliver ny Sundheds- og Ungechef
Lene Gram Herborg. Foto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lene Gram Herborg bliver fra 1. februar Sundheds- og Ungechef. Hun kommer fra en stilling som chef for plejecentre og kontrakter i forvaltningen Omsorg og Udvikling.

“Jeg er rigtig glad for, at kunne byde Lene Gram Herborg velkommen som ny Sundheds- og Ungechef. Hun kommer med stor ledelsesmæssig erfaring og har et godt og solidt kendskab til organisationen. Jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at løfte opgaven”, siger Charlotte Gjørup, der er direktør for Børn, Uddannelse og Sundhed, i en pressemeddelelse.

Der ligger store opgaver og venter på sundheds- og ungeområdet med betjening af de to nye fagudvalg – Sundhed, Unge- og Forebyggelsesudvalg og Børn, Skole og Familieudvalget – samt arbejdet med implementering af både Sundhedsreformen samt reformerne Flere i Gymnasiet samt Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Lene Gram Herborg ser frem til de nye udfordringer:

”Jeg er utrolig glad for at tiltræde som Sundheds- og Ungechef. Jeg ser frem til at arbejde med nye fagområder og de mange, spændende opgaver, der venter. Jeg vil gøre mit til at sikre et stærkt samarbejde, der skaber udvikling og trivsel for borgerne i Sønderborg Kommune på både sundheds- og ungeområdet”, siger hun.

Lene Gram Herborg erstatter Michael Skriver Hansen som Sundheds- og Ungechef. Han rejste i efteråret til en stilling på Sygehus Sønderjylland.

Læs også...  Stem på den butik med de flotteste udstillingsvinduer

GÅET GLIP AF .. ?