Lokale puslingepiger charmede til lørdagens gymnastikopvisning

Lokale puslingepiger charmede til lørdagens gymnastikopvisning
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Andendagen af DGI Sønderjyllands store forårsopvisning i Humlehøj-hallerne bød igen på masser af flot gymnastik. Gulvet blev indtaget af flere efterskolehold, der leverede kraftfulde og velkoordinerede opvisninger med højt tempo og svære spring.

Lørdag formiddag var der dog også plads til de helt små og puslingepigerne fra Ulkebøl Gymnastik indtog gulvet. De 4-5-årige gymnaster charmerede publikum med deres glæde og med masser af gåpåmod.

Efter de små charmetrolde havde foldet sig ud på hallens gulv, trådte 7. klasses springpigerne fra Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening på gulvet og gav en flot opvisning med både rytme og imponerende spring.

Dagen vidnede om bredden i den sønderjyske gymnastik – fra de yngste puslinge til de mere rutinerede ungdomshold.

Søndag formiddag åbner dørene til hallen klokken 9, hvorefter der vil være masser af mulighed for at se flotte opvisninger og flyvende gymnaster.

Du kan se søndags-programmet på DGI Sønderjyllands hjemmeside.

Læs også...  Det er 161 år siden Danmark tabte Slesvig, Holsten og Lauenburg

GÅET GLIP AF .. ?