Møblér med Hebru byder Rema 1000 velkommen til Ulsnæs Centret

Møblér med Hebru byder Rema 1000 velkommen til Ulsnæs Centret
Stefan Kristensen fra Hebru Møbler. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Da jeg så byggehegnet blive stillet op og den første entreprenørmaskine begyndte at arbejde, sagde jeg til mine medarbejdere. Nu sker det. Vi har oplevet megen tvivl undervejs, men nu kender vi fremtiden og kan begynde planlægningen og indretningen af de nye lokaler. Vi byder Rema 1000 velkommen til Gråsten, siger Stefan Kristensen, Møblér med Hebru, der er en af landsdelens største møbelforretninger.

For fem år siden, i marts 2020, solgte Stefan Kristensen sin 3.000 kvadratmeter store ejendom på hjørnet af Sildekulevej og Egernsund Brovej i Ulsnæs Centret ved Gråsten til Rema 1000. Stefan Kristensen lejede ca. 2000 kvadratmeter af ejendommen til sin møbelforretning, mens Rema 1000 skulle bruge den resterende del til en godt 1200 kvadratmeter stor dagligvareforretning lige ud til det trafikerede vejkryds.

Men sådan gik det ikke – ikke før nu.

Arbejdet på arealet ud mod Egernsund Brovej er første etape af Rema 1000 projektet. Det er etablering af en godt 500 kvadratmeter forretning, der bliver en del af Hebru, som på den måde samlet får godt 2.500 kvadratmeter forretning.

”Vi kan indrette en endnu mere spændende forretning og vi får to indgange. Ja, vi glæder os at komme i gang”, siger Stefan Kristensen i en pressemeddelelse.

Når bygningen er færdig, indledes fase to. Her deles møbelhuset op i to. Den ene del får en ny gavl, mens den resterende del af bygningen fjernes og bliver en del af Rema 1000s nye forretning og godt 100 parkeringspladser. Den måde arealet udnyttes på sikrer også en publikumsvenlig levering af dagligvarer til butikken.

Rema 1000-forretningen ventes klar i begyndelsen af 2026

Læs også...  Kom ombord og se skonnerten Lilla Dan - du kan også tage med på en sejltur
Politisk annonce – Socialdemokratiet
POLITISK REKLAME
Sponseret af Socialdemokratiet
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?