Efter næsten 30 år som frisør i Sønderborg har Azra M. Hadzimahovic valgt at indstille sin karriere. Beslutningen har været hjerteskærende, men nødvendig, fordi hendes hånd ikke længere kunne klare det krævende arbejde, som frisørfaget kræver.
Siden 1996 har hun arbejdet som frisør i Sønderborg og har altid lagt sit hjerte i faget. Hver dag har hun arbejdet med glæde, passion og engagement og for mange kunder har et besøg i stolen ikke bare været en klipning eller farvning, men et sted, hvor man blev set, hørt og mødt med omsorg.
Det skriver Frisørhuset Iris.
Gennem årene har Azra M. Hadzimahovic haft fornøjelsen af at oplære mange dygtige elever og arbejde sammen med utallige fantastiske medarbejdere. Det har været så mange trofaste, engagerede og inspirerende mennesker, som hun har været dybt taknemmelig for og glad for at kende.
Særligt vil hun fremhæve sin seneste medarbejder, Sofie, som med loyalitet, engagement og omsorg har passet salonen, også i perioder hvor Azra M. Hadzimahovic selv var sygemeldt. Sofies indsats vil hun aldrig glemme og vil altid bære den med sig med dyb taknemmelighed.
Azra M. Hadzimahovic er også taknemmelig over for sin brancheorganisation for den tillid og de opgaver, hun gennem årene er blevet betroet. Den støtte og opbakning har været som vind under hendes vinger og har gjort det muligt for hende at flyve højt i sit fag gennem så mange år.
Naturligvis ville det heller ikke have været muligt uden den 100 procents opbakning fra hendes skønne datter og hendes fantastiske mand, som gennem alle årene har hjulpet med alt fra regnskaber, rengøring, lønninger og alt, hvad en salon kræver. Deres støtte har været uvurderlig og har gjort, at hun kunne dedikere sig fuldt ud til sit fag.
Det har ikke været let at tage beslutningen om at stoppe som frisør. Salonen har været mere end en arbejdsplads – det har været hendes livsværk, en stor del af hendes identitet og et sted fyldt med minder og relationer. Men selvom hjertet har været tungt, har hendes hånd sat grænsen for, hvad kroppen kunne klare, og derfor har hun måtte sige farvel til det, hun har elsket allermest.
Reaktionerne fra kunder, kolleger og lokalsamfundet har rørt hende dybt. De mange varme beskeder, personlige historier og anerkendelser har mindet hende om, hvor meget relationerne og det fællesskab, hun har været en del af, har betydet – både for hende og for andre.
Azra M. Hadzimahovic ser tilbage på sin karriere med stolthed og taknemmelighed. Hun håber, at mange af de mennesker, hun har mødt gennem årene, fortsat vil være en del af hendes liv på en eller anden måde – selvom frisørstolen nu er tømt. Minderne og relationerne vil hun bære med sig resten af livet.
Frisørhuset Iris vil fortsætte med samme koncept og Sofie vil fortsat være der – og prislisten forbliver den samme. Salonen får en ny ejer – Simona – som vil føre salonen videre i samme ånd.



