Nu skal der komme fornyelse i Gråstens bymidte

Nu skal der komme fornyelse i Gråstens bymidte
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Nu sker der igen noget for Gråsten. Med byens stærke opland og nære placering til både Gråsten Slot, Den Kongelige Køkkenhave og Marina Fiskenæs har bymidten et stort, uforløst potentiale.

Gråsten Forum har netop afsluttet en masterplan og sammen med Gråsten Handel og andre aktører skabt nye netværk og aktiviteter, der allerede har pustet liv i bymidten – med events på torvet for både unge og ældre.

”For at fastholde og styrke denne udvikling lægger forvaltningen op en områdefornyelse i Gråsten. Det bliver et løft, hvor byens centrum bindes bedre sammen med Den Kongelige Køkkenhave og slotshaven – og hvor der skabes rum til både fysiske projekter og sociale aktiviteter i tæt samarbejde med lokale kræfter”, siger Socialdemokratiets udvalgsmedlem Kristian Beuschau efter mødet i Teknik, By og Boligudvalget.

“En styrkelse af Gråsten bymidte var et fokuspunkt i den bystrategi for Gråsten, Rinkenæs, Egernsund, som vi vedtog sidste år, så vi bakker op om at pulje pengene og arbejde videre med en områdefornyelse, som angiveligt også har opbakning fra de lokale aktører”, siger Venstres Tage Petersen til Nært & Nyt.

Læs også...  Evaluering siger Sønderborg Talentakademi gør det glimrende

GÅET GLIP AF .. ?