Tirsdag skulle Teknik, By og Boligudvalget bestemme sig for, om de ville godkende forvaltningens forslag til bystrategi for Høruphav–Hørup–Kirke Hørup.
”I Slesvigsk Parti værdsætter vi, at tirsdagens udvalgsmøde indeholder en række forbedringsmuligheder uanset om det er nye bystrategier som Høruphav-Hørup-Kirkehørup, helhedsplaner eller omsættelse af de igangværende bystrategier. Hver by har sit hel egent potentiale og en strategi skal gøres levende med de statslige eller kommunale penge, der er til rådighed. Borgerne skal have forskellige tilbud alt efter hvor de bor. Mange lokale ligger mange kræfter og arbejde i at gøre deres by levende. Det anerkender vi i byrådet ved at bidrage til konkret hjælp og rådgivning og også ved at sende dem penge. Det gode liv sker nemlig også udenfor Sønderborg by”, siger Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti.
”Med de to høringsvar som er kommet, må jeg konkludere, at det er blevet en god strategi”, siger Kristian Beuschau fra Socialdemokratiet til Nært & Nyt.
”Det kan være sin sag, at lave en fælles bystrategi for 3 forskellige byer, der ligger tæt på hinanden, men alligevel har hver deres særpræg. Da der kun er kommet to høringssvar, har vi tilsyneladende ramt nogenlunde rigtigt ved at fokusere på byområdets sammensætning, en stærk og velfungerende bymidte, maritim kulturhistorie og rammer for fællesskaber. Nu skal bystrategien ud at leve, og vi ser frem til sammen med borgerne at udmønte den med konkrete initiativer”, siger Tage Petersen fra Venstre.



