Søndag den 18. januar er der Nytårskoncert og den bliver arrangeret af New Orleans Jazz Sønderborg, der har inviteret det legendariske Neanders Jazzband, som blev startet på Åbenrå Statsskole i august 1978 under navnet State School Stompers.
Koncerten spilles på Hotel Sønderborg Strand.
Billet til jazzkoncert med to stykker lækkert smørrebrød kan købes på jazzklubbens hjemmeside, NewOrleansjazz.nu.
Døren åbnes kl. 12.00
Frokost kl. 12.15
Jazz kl. 13.00-16.00
Der kan købes øl, vin, vand og kaffe i baren.
Tilmelding lukker fredag d. 16. januar kl. 12.00
Over halvdelen af biletterne er solgte på nuværende tidspunkt, skriver jazzklubben.
I 1981 blev musikerne enige om at ændre navnet fra State Scool Stompers til Neanders Jazzband, fordi der ikke længere var nogen relation til Statsskolen.
Besætningen har i alle årene været forholdsvis stabil, og orkesteret består i dag af følgende:
Rasmus Kaufmann: Trompet og vokal
H.C. Rosendal: Klarinet, altsaxofon og vokal
Stefan Ringgive: Basun og vokal
Chris Vagn-Hansen: Banjo, guitar og vokal
Henrik Bay Møller: Kontrabas og vokal
Bandet spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleans stilen, men deres repertoire indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock’n roll perioden men alt sammen udført med det særlige Neander-touch.
Orkestret har i årenes løb optrådt stort set overalt i Danmark med undtagelse af det nordligste Jylland samt på Bornholm.


