På lørdag er der New Orleans Jazz i Apotekerhaven

På lørdag er der New Orleans Jazz i Apotekerhaven
Storm Dixieland Band på Feodora. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

På lørdag klokken 11 bliver der spillet jazz i Apotekerhaven og det er New Orleans Jazz Sønderborg, som takket være gode sponsorer, kan byde lokale og turister på gratis musik.

Orkestret på scenen er Sir Horstmanns Jazzband– og de bliver ved til klokken 14.

Ved lørdagskoncerten kan man købe sig en øl eller en vand og ellers sidde og nyde musikken – og heldigvis er der mulighed for at opleve meget mere jazz.

Hop ombord og ned musikken

“Der er RiverBoat nemlig jazzsejlads den 26. juli og igen den 16. august med fjordbåden Feodora, en dejlig sejltur på flotte Alssund med herlig jazz hele vejen”, siger bestyrelsesmedlem Gerner Petersen fra jazzforeningen til Nært & Nyt..

Den 26. juli spiller Storm Dixieland Band.

Den 16. august spiller Rainy City Stompers.

Der er kun 146 pladser på hver sejlads, så det er en god idé at sikre sig en billet på jazzklubbens hjemmeside – og med i prisen er to stykker smørrebrød, en øl og en snaps, skriver New Orleans Jazz Sønderborg.

Læs også...  Bogcaféværten glæder sig til at tale om kærlighedsromaner

GÅET GLIP AF .. ?