Pinsen er den sidste helligdagsperiode inden jul og er samtidig en oplagt mulighed for en forlænget weekend for mange danskere. Mange vil søge mod sommerhusene, campingpladserne eller mod pinsefrokoster med familier og venner rundt om i landet. Det betyder naturligvis også flere biler på vejene, og det betyder, at der periodevist er risiko for kø og tæt trafik på udvalgte strækninger.
Det skriver Vejdirektoratet.
Pinsetrafikken begynder på fredag, hvor den første udrejsetrafik sætter ind og blander sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Der vil derfor i tidsrummet kl. 14-18 være øget risiko for kø eller tættere trafik, end man er vant til.
Den øvrige udrejsetrafik i forbindelse med pinsen forventes at ske lørdag og der vil derfor i tidsrummet kl. 10-14 også være risiko for kø og tæt trafik.
Hjemrejsedagen forventes at blive 2. pinsedag, mandag den 25. maj, i tidsrummet kl. 14-18.
Vejdirektoratet anbefaler, at man kører uden for de nævnte tidsrum og holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation både før og under køreturen på trafikinfo.dk


