Retshjælpen åbner i Frivillighedens Hus

Retshjælpen åbner i Frivillighedens Hus
Borgmesteren klippede snoren til retshjælpen. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Onsdag morgen blev snoren til den nye retshjælp i Sønderborg klippet af borgmester Erik Lauritzen – og fremover vil det være muligt at få gratis juridisk rådgivning i Frivillighedens Hus.

Mathilde er klar til at give gode råd om jura

“Nogle har svært ved at finde rundt i juridiske spørgsmål og retssystemet er svært at komme igennem”, sagde borgmesteren i forbindelse med åbningen.

“I kan hjælpe dem, der ikke kan trække den store tegnebog op og betale en advokat”, sagde han.

Og Mathilde glæder sig til at hjælpe borgerne i Sønderborg.

“Jeg er jurastuderende og bor her i Sønderborg. Jeg har tidligere været frivillig i retshjælpen i Aarhus og det gav rigtig god mening at hjælpe mennesker, som ikke har råd til en advokat”, siger hun til Nært & Nyt.

Kan det svare sig at lægge sag an?

Hvordan klager jeg til eksempelvis patientklagenævnet?

Kan en udlejer beholde mit indskud?

Kan jeg få fri proces?

Det – og meget mere – kan Mathilde og de andre frivillige i retshjælpen svare på – og de kan også fortælle, hvis du ikke har en sag.

Det er KFUMs Sociale Arbejde, der står bag og du kan læse mere om den gratis retshjælp på hjemmesiden raad.dk

Læs også...  Debat: SONFOR svigter Nordals og sminker en fiasko som ’nødvendighed’

GÅET GLIP AF .. ?