Roser fra Havnbjerg er fundet

Roser fra Havnbjerg er fundet
Roserne er tilbage igen. Privatfoto
112

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Tirsdag fortalte Nært & Nyt, der var stjålet 13 nyplantede roser på Piledamsvej i Havnbjerg – og nu fortæller politiet, at to af roserne er fundet igen.

“Et vidne havde set en af roserne og den var hos en, der havde fået dem foræret og den anden blev fundet i en plastiksæk på Tjørning i Nordborg”, siger politikommisær Grethe Bysted.

Roserne stod i det grønne område ved Vibeke Fonnesbergs ’Klimabrillen’.

Det fortalte  Rie Juhl Davidsen fra Aktivt Havnbjerg Sogn til Nært & Nyt.

”Sidst havde vi hærværk på brillen – samt hærværk på et træ der har fået toppen skåret af. Vi er en bestyrelse der kæmper med at få området fint og dejligt, men det er godt nok svært når tingene bliver ødelagte og stjålet”, sagde hun.

”Det er stjålet for over 3000 kroner og det er mange penge for os, fordi vores forening drives af sponsorstøtte og frivilligt arbejde”.

Læs også...  11-årig pige kvæstet i trakfikuheld

GÅET GLIP AF .. ?