Torsdag var der godt 100 til spisning i Sinds Folkekøkken i Frivillighedens Hus og nu kommer der til at gå et stykke tid, inden de frivillige i folkekøkkenet igen rører i gryderne.
“I bestyrelsen har vi bestemt os for, at vores frivillige skal kunne holde ferie, så vi er først tilbage igen den 6. august”, siger folkekøkkenets bestyrelsesformand Kristian Lang til Nært & Nyt.


