SOSU-skolen i Sønderborg havde åbent hus

SOSU-skolen i Sønderborg havde åbent hus
https://www.facebook.com/photo/?fbid=122185032698793479&set=pcb.122185033568793479&locale=da_DK. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lørdag formiddag var døren til Sundhedscampus Ahlmann på den tidligere Ahlmann-Skolen åben, så interesserede kunne kigge indenfor og høre om grundforløb 1 og Digi Tech-uddannelsen.

“Lige nu er der tre klasser med 17-18 elever i hver på skolen og på fredag begynder endnu en”, fortæller en af eleverne, som viste rundt i lokalerne. Hun fortalte videre, at i undervisningen er der ikke bare en lærer ved katederet, som står og fortæller det, som eleverne skal vide.

“Vi bliver guidet, så vi selv kan søge den viden, som vi har brug for og det er meget mere givende – og så er her alle de hjælpemidler, som vi kommer til at arbejde med, så vi får mulighed for at prøve dem af”.

Gennem den seneste tid er der kommet mere respekt om det vigtige arbejde, som SOSU-medarbejdere laver og søgningen til faget vokser støt og roligt – og et gode mere er, at der virkeligt er brug for flere hænder i faget.

De besøgende fik svar på deres spørgsmål om uddannelserne – og blandt dem var der unge, som skal have rundet deres folkeskole af og også interesserede, som har været ude i arbejdslivet.

Du kan læse mere om uddannelser til SOSU i Sønderborg på SOSU Syds hjemmeside.

Læs også...  Håndværkere kan blive maskinmestre

GÅET GLIP AF .. ?