Inden spillerne fra Sønderjyske Herrehåndbold og Flensburg-Handewitt løb på banen i Sydjysk Sparekasse Skansen kunne omkring 80 medlemmer af håndboldklubbens erhvervsklub høre sportschef Jacob Bagersted og sportschefen fra Flensburg, Ljubomir Vransjes dele deres tanker om deres job.
“Det der sker nu, det var på plads i januar. Alt er klar til sommeren og jeg er i gang med at se på 2027, så vi kan købe spillere. Forberedelse er alt”, sagde Ljubomir Vransjes og Sønderjyskes Jacob Bagersted nikkede til det med forberedelse.
“Forberedelse er vigtigt og det er det for nåde spillere og organisation og som ny helt sportschef skal jeg nok nå efter det”, sagde han og Flensburg-sportschefen kom med et par gode råd.
“Et godt råd er, at du bare skal være dig selv. Du var jo venner med alle spillerne og så kan jeg fortælle, at min start som sportshef var at samele spillerne og fortælle dem, jeg satte dem 40 procent ned i løn. Du kommer også til at tage svære beslutninger og husk du arbejder for klubben og for at vinde kampe. Det gør så også, at når der festes, så skal du gå, inden spillerne slår sig løs”.
Det er Jacob Bagersted helt klar på.
“Det med at forlade festerne i rette tid, det kommer helt af sig selv. Det er fint, at jeg ved alt om spillerne, men de besøhes ikke vide alt om mig”, sagde han.
Lørdags kamp ville ifølge Ljubomir Vransjes slutte med 40-30 til Sønderjyske.


