Stephan Kleinschmidt skal guide Slesvigsk Parti gennem valgkampen

Stephan Kleinschmidt skal guide Slesvigsk Parti gennem valgkampen
Stephan Kleinschmidt skal guide sit parti gennem valgkampen. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådsmedlem Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti har en ny og anderledes rolle i Slesvigsk Parti frem til kommunalvalget.

Tidligere har det handler om at sikre partiet flest mulige stemmer ved kommunalvalgene i Sønderborg og dermed også sikre sig selv en plads i Byrådet. Men til valget i november står Stephan Kleinschmidt ikke på valglisten. Han har været medlem af Byrådet siden 2006 og første viceborgmester i siden 2018.

“I stedet skal jeg tage mig af valgkampen for mit parti i alle fire kommuner, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder. Og jeg står for den konceptuelle og strategiske udvikling af valgkampagnen”, siger Stephan Kleinschmidt til Nært & Nyt.

Han fortæller, at hans fokus er på politik-udvikling og politisk kommunikation.

“Og det vil gøre Slesvigsk Parti mere synligt og tilstedeværende”.

Stephan Kleinschmidt fik jobbet som politisk rådgiver i november sidste år og har siden fulgt udviklingen i de fire sønderjyske kommuner.

“Jeg ser også på politiske udvalgsdagsordner i de fire kommuner og finder de sager, hvor Slesvigsk Parti bør reagere og tage en position på og det minder meget om det, jeg har arbejdet med gennem 20 år”, siger han.

“Man kan også sige, at min opgave er at gøre Slesvigsk Parti mere kendt i alle fire kommuner og jeg skal rumme alle kandidaterne i partiet og hjælpe dem på vej, bruge mine erfaringer til gavn for dem”.

Stephan Kleinschmidt stopper som politisk rådgiver til november, når kommunalvalget og de efterfølgende konstitueringer er slut.

 

Læs også...  Økonomisk løft til pensionister betyder mest i landområderne

GÅET GLIP AF .. ?